2.2 Benægtelse

Lad os begynde med en historie der bruges meget i AA kredse. Der var engang en mor og hendes søn som boede i et rum med en elefant. Elefanten var så stor, at den optog det meste af pladsen, og de bevægede sig rundt mellem dens fødder med besvær. Hver gang telefonen ringede, prustede elefanten så højt at de blev forlegne og ikke kunne høre hvad den anden person sagde. Alle deres penge gik til at fodre elefanten. De var bange for at elefanten en dag ville rejse sig op og bryde igennem loftet til overboen, så overboen ville falde ned til dem. Det var svært at have gæster i hjemmet. Nogle gange sov elefanten og så var tingene sådan omtrent gode nok. Over årene fortalte moderen altid hendes søn: ‘Du vover ikke at fortælle nogen om den elefant vi har, OK? Og han erklærede sig entusiastisk enig. Han fortalte ingen om elefanten. Når hans venner kom på besøg mens elefanten sov, så forsøgte han at dække elefanten med tæpper, for at skjule elefanten, og opførte sig som om den ikke var der. Han og hans mor blev besatte af angst over at nogle ville opdage elefanten og synes at de begge var gale. De trak nøje gardinerne for hver aften, hængte telefonen på når elefanten prustede. Deres bekymring over elefanten, frygten for hvad den ville gøre næste gang, fyldte begges liv med bekymringer. Hver eneste af deres beslutninger blev domineret af frygt for elefanten og hvor pinligt det ville være for dem, hvis nogen fandt ud at den var der. Men alle vidste at elefanten var der! Det tog dem virkeligt lang tid at forstå dette åbenlyse faktum- alle vidste at de havde en elefant i rummet! Dette er sådan ca. hvordan det er at leve med en alkoholiker. Ingen må vide noget. Det må skjules. Besættelse af alkoholikeren gør familien blind overfor åbenlyse ting, og forstyrrer deres forhold til andre. At leve med alkoholikeren dominerer livene hos dem der lever med ham. Situationen kan ikke fortsætte. Den skader alle involverede. Folk bliver nødt til at konfrontere situationen og gøre en realistisk indsats for at løse problemet. At anerkende at elefanten er der, stor, fyldig og virkelig, et større problem end du kan løse, er begyndelsen til at løse problemet.


previous chapter previous page table of contents next page next chapter