1.1 Introduktion

The C.A.T. Registered Charity No. 1014615, PO Box 3034, South Croydon, Surrey CR2 0ZA ENGLAND

Forord

Det er på tide at vi konfronterer alkohol i vores samfund. Omkring 14 millioner amerikanere har alkoholproblemer (1); 43% af alle amerikanske familier har et alkoholisk familiemedlem (2). Flere amerikanere er blevet dræbt af alkohol end i alle de krige USA har ført. 10% af arbejdsstyrken i USA er påvirket af alkohol i deres arbejde. Og tallene er mindst dobbelt så høje i Rusland og andre dele af Østeuropa. Hvis en anden sygdom påvirkede en nation så meget som alkoholisme gør, så ville der blive erklæret national undtagelsestilstand. Faktum er, at alkoholisme er et stort og hovedsageligt skjult problem. At vi er dedikerede kristne gør os ikke immune overfor disse problemer. Dette betyder at mange kristne kæmper med at leve sammen med alkoholikere som er dem virkeligt kære. Dette studie er skrevet til dem; studiet forsøger ikke at løse alkoholismen i sig selv.

Jeg er på nogle måder fuldstændigt ukvalificeret til at skrive dette studie. Jeg har aldrig været en alkoholiker og jeg har heller aldrig haft problemer med alkohol. Jeg voksede op i et hjem hvor alkohol var tilstede og blev brugt, men det blev aldrig misbrugt. Min kone bruger også alkohol i begrænsede mængder. Jeg har tilbragt mit liv med at bo og prædike i de fattigere samfund i verden, og jeg har boet i ex-USSR det meste af mit voksne liv. Her har vi den højeste forekomst af alkoholmisbrug i verden. I min omgang med folk - hvor jeg altid fokuserer på individet - er problemet alkohol dukket op igen og igen. Jeg føler stærkt den tunge byrde på især den slaviske verden, og her er problemet, mere end alle andre steder, at alkohol er vores største forbandelse. Mere end mange, har jeg set af den skam, smerte og menneskelige skade som forekommer i familier som må leve med dette problem, dog fra en udenforståendes synspunkt. Det var resultatet af dette der førte til at jeg besluttede i 1990 at jeg slet ikke ville drikke alkohol. Jeg havde endda set en masse skade, skabt af at vise overfor alkoholikere hvordan man 'drikker i moderation'. Det har ikke være svært for mig at holde det løfte. Alkoholikere må ikke drikke moderat. De må simpelthen ikke drikke i det hele taget. Overhovedet ikke. Jeg har så mange gode kristne venner som er alkoholikere. Min kærlighedshandling overfor dem, ifølge min samvittighed, har været at sige: ‘Se nu her. Du kan leve uden alkohol. Fuldstændigt. Jeg drikker ikke; overhovedet ikke. Jeg gør det ikke bag din ryg, når du ikke kan se mig, når jeg sidder på ensomme restauranter i vejsiden eller når pigen bringer vinen rundt, ombord på et fly. Jeg lover dig, jeg drikker ikke. Jeg holder med dig. Så overbevis aldrig dig selv, at du kan gøre det ‘modereret’, ligesom jeg gør. Jeg gør det slet ikke.’. Dette er min personlige forståelse af Pauls ord om at ikke gøre ting som ikke volder os samvittighedskvaler, men som får andre til at snuble. Hans ræsonnement i Romerbrevet og Korinterne ser ud til at være, at vi ikke bør gøre ting, privat som offentligt, som kan stimulere en troende til at gå tilbage til tidligere syndige vaner. I det første århundrede, var det afgudsdyrkeri, etc. For os, eller i det mindste for mig med mit liv i Østeuropa, er det alkohol. Så det er bedre at ikke gøre noget som kan opfordre en troende, “for hvem Kristus døde”, at gå tilbage på dette område. Og det er også mit syn på det gammeltestamentlige bud at ikke sætte en fælde foran den blinde- altså, gør ikke ting der kan føre andre til et fald. Det kræver “venlighed...uforfalsket kærlighed” at ‘give ingen grund til at snuble til andre i alle ting’ (2 Kor. 6:3,4). Selv til mit bryllup var jeg den eneste der ikke drak alkohol- end ikke et stænk for at fejre. Jeg siger ikke dette for at blære mig. Det har slet ikke været et offer for mig. Jeg argumenterer ikke for fuldstændig afholdenhed, selvom det er mit eget personlige standpunkt (3). Jeg fortæller dig om det, fordi jeg ved at mange af mine alkohol-berørte venner (og deres familier) vil læse disse ord, og andre ligeledes. Og jeg ønsker at minde dig om hvor jeg kommer fra. Dette studie er dog ikke så meget for alkoholikere som for deres familier og venner. Jeg ønsker specielt, at du forstår, at jeg har set, at jeg har set...de omstændigheder du er i. Og ligesom dig, så har jeg omsorg, og dette er hvorfor jeg ikke har smagt alkohol overhovedet i 14 år [undtaget altervin], og har lavet dette studie med hyppig brug af bøn.

Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed til de mange brødre og søstre fra forskellige lande og baggrunde som har givet store bidrag til revisionen af dette manuskript, og som løfter tragedien alkoholisme op i dyb bøn. Specielt er jeg taknemmelig til Dr. Bob Korbelak, Dr. Roy Boyd, hr. Bruce Parker og fru Lindsey Mason for deres omfangsrige arbejde på dette dokument.

Jeg beder for jer, mine læsere, hver eneste dag. Kontakt mig gerne.

Duncan Heaster, PO Box 97, Riga 1007, LATVIA

1. At forstå alkoholikeren

1.1 Introduktion

Alt for ofte fokuserer vi blot på problemets symptomer. Din kone drikker. Så der er ingen der kigger efter børnene, der er problemer med pengene, det er pinligt, hun er fokuseret på flasken, ikke på dig, eller noget helt andet... Men for at redde hende bliver manden nødt til at forsøge at forstå hende. Ikke nødvendigvis for at forstå hvorfor hun er en alkoholiker- det kan end ikke de fineste psykoterapeuter forstå, og Skriften er stort set tavs om emnet. Men forstå hvad hun går igennem som alkoholiker.