3.4 Det nye liv

Paul påpeger adskillige gange, at vi ændrer status ved dåben. Vi var engang fortabte og håbløst indviklet i syndens verden. Nu er vi frigjort ved at være i Kristus. Men vi har stadigvæk stærke tendenser til at praktisere det gamle liv, selvom vi er i det nye liv af status. Han beskriver egenskaberne ved det gamle liv og opfordrer hans omvendte til at holde op med at leve som var de stadigvæk derude i en fortabt og sprællende verden. Vi skal praktisere hvad vi er blevet gjort til af status af vores nådige Fader. Det faktum at Han anser os for værende i Kristus, som Hans Søns uskyldsrene brud, skal både føles og leves op til af os. Den måde som Han anskuer os på denne måde er en pragtfuld motivering for at leve op til det hele. Kig på hvordan Gud sagde til Israel, at hvis de holdt Hans bud, så ville de være hans “ejendomsfolk” (1. Mos. 19:5). Dette betingede løfte bliver så af Moses henvist til som værende opfyldt- Israel blev Hans “ejendomsfolk” af status selvom de ikke overholdt Hans bud (5. Mos. 7:6; 14:2; Sl. 135:4). Og det samme sprog bliver brugt om os i Det Nye Testamente; vi er på samme måde blevet omdannet ind i Guds kære søns rige, kaldt fra mørke til lys, og erklæret Guds folk. Moses afslutter med at sige at “Og Herren har i dag erklæret, at du skal være hans ejendomsfolk, sådan som han har lovet dig, og at du skal holde alle hans befalinger” (5. Mos 26:18). Bemærk hvad der sker her. Gud sagde, at hvis de var lydige, så ville de blive Hans ejendomsfolk. Alligevel tæller Han dem som sit ejendomsfolk, selvom de ikke var lydige. Og Han gjorde dette så de ville blive så rørt af denne nåde, at de ville blive lydige.

Her er nogle flere eksempler:

- Galatierne skulle bedes om at gå i Ånden, at blive ført af Ånden, så de udviklede frugterne af Ånden i stedet for kødets arbejder (Gal. 5:16-25). For Paul er kødet livet før dåben; Ånden er livet bagefter. Men galatierne, havende ændret status, levede stadigvæk i kødet.

- I dåben havde efeserne taget den gamle mand af og iklædt sig den nye mand (Ef. 4:22,23 = Rom. 6:6). Men derfor blev de stadigvæk nødt til at afklæde sig den gamle mands vaner- vrede, løgne etc. (Ef. 4:25-28).

- Der er faktisk hele meningen med Romerbrevet 6, det klassiske kapitel om dåb. Det er ikke del af en prædiken af Paul til ikke-troende, der forklarer dem hvad dåb er. Han skriver til døbte troende som er svage i troen, og fortæller dem, at de skal opgive det gamle liv pga. den ændring i deres status som skete med dåben.

- Men før dåben levede vi i mørket; “men nu er I i lys [ved at være døbt] i Herren: lev som lysets børn...i lutter godhed, retfærdighed og sandhed” (Ef. 5:8,9).

- Kolossenserne skulle stadigt “lade dø” ting som utugt, også selvom de havde stoppet dem med dåben (Kol. 3:5 = Rom. 6:6). Alligevel bliver de beskrevet som at de førhen har levet i disse ting, som om de nu, ikke gør dem (Kol. 3:7). Alligevel gjorde de klart disse ting endnu. Igen, Paul siger at de ikke gør disse ting af status, altså i Guds øjne, derfor burde de ikke gøre dem i virkeligheden.

- Vi adlød sandheden “til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt" (1 Pet. 1:22). Vores lydighed til Kristus sandhed gav os status som de der uforfalsket elsker deres brødre; men dette betyder, siger Peter, at vi hellere må sørge for at elske dem i virkeligheden.

- Vi skal tro på Kristu lys så vi kan blive “lysets børn” (Joh. 12:36); og alligevel er vi af status verdens lys (Mt. 5:14), fordi vi er døbte ind i Jesus, som er verdens lys (Joh. 12:46). Alt hvad der er sandt om Ham bliver sandt om os af status; men vi skal stræbe efter at virkeliggøre gøre dette i praksis.

- Titus skulle lære de kretiske brødre, at fordi de var blevet vasket og genfødt i dåben, derfor måtte de ikke tale ondt om andre, fordi det var i fortiden at de var på den måde (Tit. 3:2-6). Men de opførte sig stadigvæk sådan, selv efter dåben! Og alligevel- de bliver bedt om at huske implikationerne af deres dåb, og at virkeliggøre den status de har opnået foran Gud.

- Efter at have advaret, at de uangrende utugtige og fordrukne ikke vil være en del af Guds Rige, fortsætter Paul: “Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1 Kor. 6:11). Henvisninger til vask, navnet, Jesus, ånden, Gud...alle er uundgåeligt en hentydning til vores dåb ind i Navnet. Fordi de var blevet retfærdiggjort, talt som syndfrie pga. deres dåb ind i Kristus, derfor skulle de:

a) anerkende at deres kroppe var Helligåndens templer, og derfor hædre Gud i ånd og krop

b) anerkende at de ikke er deres egne, at de ikke bare kan leve deres liv som de ønsker

c) opføre sig som de virkeligt var smeltet sammen med Kristus

d) lade kraften af Kristu genopstandelse og nye liv arbejde i dem

Korinterne var ganske tydeligt stadigvæk utugtige og fordrukne. Paul siger, at dette er hvordan de plejede at være. Åbenbart mener han at de har fået en ny status- og at de skulle efterleve den i praksis. Men Paul dykker dybere ind i syndens psykologiske selvretfærdiggørelse. De sagde “Kød for maven og maven for kød”. Med andre ord, vi har grundlæggende menneskelige lyster og der er måder at tilfredsstille dem. Pauls svar er grundlæggende at hvis vi er i Kristus, så har vi lovet at aflive disse lyster, og at opfylde dem er at opføre sig som om de stadigvæk er i live og har det godt. Videre, med dåben anses vi som om vi er døde for dem; og vi søger at leve det nye liv, givet kræfter af det genopstandne liv som nu er i Herren, hvis krop vi tilhører. Komforten og udfordringerne kommer til kristne alkoholikere endnu i dag: du er vasket, du er helliggjort, du er retfærdiggjort, anset som retskaffen. Tænk tilbage til din dåb. Det var hvad der skete dengang. Prøv nu at leve det liv. Opfør dig som, eller prøv i det mindste at opføre dig som, Gud opfatter dig. Alkoholikeren skal huske, som romerne også behøvede at huske, den kolossale betydning af det faktum at de er blevet døbt. De har et ansvar og også ufattelig ubegrænset mulighed på grund af dette. Mind dem om det. Læg nogle billeder eller påmindelser om deres tidlige dage i Herren omkring i huset. Snak om det...

Frugten af Ånden omfatter mentale attituder som hjælper med at forberede vejen til sand sejr over alkoholen. Direkte konfrontation af vores dybeste frygt- f.eks. at alkoholikeren aldrig stopper med at drikke- kan nogle gange frembringe den direkte modsatte virkning i os; konfrontationen bekræfter lige netop den ting som vi frygter. Hvis en alkoholiker bliver konfronteret direkte og lige op i hans ansigt med problemet af en anden broder eller søster, så vil han nok begynde at drikke igen med det samme. Når først problemet er blevet anerkendt og offeret er ude af benægtelsesfasen, så er det ikke viist at presse på for hurtigt. Dem som lever sammen med alkoholikeren bliver nødt til at forberede vejen en smule, ved at tilskynde [med eksempler i stedet for formaninger] offeret til at bevidst udvikle nogle af følgende åndelige egenskaber:

Positiv tænkning

Alkoholikeren og hans / hendes familie bliver nemt fanget i kæmp-eller-flygt syndromet. At overvinde dette problem ser umuligt ud; den eneste mulighed ser ud til at være at flygte længere væk. En tro på Guds sandhed, uanset hvor svag, giver os muligheden for, at i det mindste at opnå en grad af simpel positiv tænkning. I Filipperbrevet 4:8 fremhæver Bibelen i det klareste sprog: "I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.". Prøv at være positiv omkring emner som ikke er relaterede til alkoholproblemet; søg engagement i Herren's arbejde på måder som vil hjælpe dig til at overvinde din forståelige besættelse af alkoholproblemet som omgiver dig.

Kontrol med følelser og handlinger

"En åben by uden mur: en mand uden selvbeherskelse." (Ordsp. 25:28). Denne person vil være sårbar og ofte blive drevet til negative følelser. Følgen er som beskrevet i Galaterbrevet 5:19-21- de medfølgende problemer inkluderer utroskab, seksuel umoralskhed, had, stridigheder, jealousier, vredesudbrud, egoiske ambitioner, misundelse og fuldskab. For at kontrollere sine følelser bliver alkoholikeren nødt til at lære igen at være i stand til at genkende og identificere dem- efter måske årevis af besættelse med alkohol hvor personlige følelser bliver irrelevante. Alkoholikeren mister grebet om sig selv. Diskutér med alkoholikeren hvordan de føler og du vil få simple svar som “jeg har det ikke godt”; men udover det er de ikke i stand til at forklare sig. Tålmodig venten på deres svar skal medføre at de definerer disse mere klart.

Fokus på Jesus

Vi skal alle opfordres til et klart fokus på personen Jesus. "I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus" (Fil. 2:5); "Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft." (Fil. 4:13). Livet i Kristus drejer sig kun om at udvikle nye mentale vaner: "For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed." (2 Tim. 1:7).

Intimitet med andre

Alkoholikere er grundlæggende ensomme mennesker. "...Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op." siger Prædikerens bog 4:10. 1700-tals poeten John Donne havde en relateret tanke: “Ingen mand er en ø”. Broderskab, meningsfyldt broderskab, med andre blev skabt af Faderen. Det er Hans vej for os. Gud designede os til at behøve andre mennesker: "Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene." (1. Mos. 2:18). Det er muligt at de følelsesmæssigt støttende venner og familie ikke er dem som kan opfylde alkoholikerens behov. Men der kan ikke være nogen tvivl om at der er en utrolig terapeutisk værdi i at tilstå vores fejl til hinanden (Jak. 5:17))- styrken og muligheden af hvilken er fortyndet hvis en gruppe forfalder til sladder og mistillid. Vores behov for andre er ikke kun Bibelsk bekræftet: “Hvad sker der hvis vi ikke har nogle tætte personlige venskaber? Budskabet der kommer klart og tydeligt frem af videnskabelige beviser siden midten af 1970erne er, at have en rimelig mængde og en rimelig kvalitet af venskaber er essentielt for mental og fysisk velvære.” (10). Det er til tider svært for alkoholikerens familie at acceptere at han eller hun muligvis er ensom- fordi de giver støtte der er dyr for dem selv, og er ‘der altid’ til at rydde op i rodet. Men at anerkende alkoholikerens behov er ikke på nogen måde en indrømmelse af, at du har fejlet; det er blot en realistisk anerkendelse af et behov. At genfokusere offeret på andre vil af sig selv føre dem ud af den selvcentrerethed som alkoholismen er. De bedste venner ville, selvfølgeligt, være brødre eller søstre som selv har kæmpet den samme kamp og har overvundet alkoholisme. 2 Kor. 1:6 siger, at hvis vi lider af et eller andet, så kan vi trøste andre som har de samme lidelser. På lignende måde behøves stærke bånd at blive bygget mellem lidende familier; og dette vil kun være muligt med en grad af åbenhed. Men dette bliver der selvfølgeligt kæmpet imod hvis vi svigter andre ved at sladre om deres indrømmelser til os i broderskabet.

På nuværende tidspunkt er det følgende vidnesbyrd fra en søster måske hjælpsomt:

“At genfokusere offeret på andre kan være et virkeligt vanskeligt trin for den (afhængige) familie. Det kan være skræmmende at stole på, at en tredie person ikke vil skade den allerede skadede og sårede alkoholiker. En rådgiver vil af behov bygge et virkeligt tæt og intimt forhold med alkoholikeren, og det kan få partneren til at føle sig truet … hemmelighederne, problemer med forsøg og afhængighed indenfor forholdet kan skabe et stærkt, dysfunktionelt og åndeligt ødelæggende forhold mellem alkoholikeren og den afhængige partner, og forholdet med en rådgiver eller anden støtteperson vil true dette dysfunktionelle bånd. Derfor vil den medskyldige partner også føle sig ude af control og kan nemt ødelægge enhver fremgang, specielt hvis alkoholikeren trækker sig følelsesmæssigt væk under rådgivningen. Jeg ved at jeg blev overrasket over mine egne følelser af frygt og mangel på kontrol da min partner begyndte at få rådgivning for seksuelt misbrug i barndommen og alkoholmisbrug. Jeg talte med rådgiveren for at forsikre mig selv, at han vidste hvad han gjorde og ville være forsigtig med min elskede. Jeg forklarede at jeg alligevel på mange måder følte - når han var i en tilstand - at han var barnet og jeg var moderen, jeg følte lyst til at beskytte ham og var bange for, at han ville blive såret af denne fremmede som han stolede på så intimt. Jeg følte også - selvom jeg ikke bryder mig om at indrømme det (!) - at hvis hans følelsesmæssige afhængighed af mig blev formindsket, så ville hans kærlighed til mig også formindskes. Jeg behøvede sikkerhed for at rådgiveren ikke ville opgive ham, at han ville være omsorgsfuld overfor ham og elske ham igennem det. Men jeg blev nødt til at opgive min forudsatte 'kontrol' over ham og stole på ham, og det var/er svært!”.

Væremåder fremmer og gennemtvinger sig selv. Hvis kun alkoholikeren kan blive ført ind i en opadgående spiral, helst indenfor Kristu nærende krop, så er sejren sikker. Blot et enkelt falskt træk med alkohol og man falder hurtigt ind i den nedadgående spiral, langt lettere end det er at komme ind i den opadgående spiral. Dette indebærer at bevæge sig i livet indenfor dem der ikke er alkoholikere. Vi må ikke tage hensyn til kødet (Rom. 13:14)- alkoholikeren bliver nødt til at undgå folk og steder som genstimulerer trangen til alkohol. Med større styrke i helbredelsen, vil antallet af folk og steder formindskes. Et studie fandt at “der er en lineært forhold mellem dødelighed fra alkoholrelaterede sygdomme og friheden af loven der bestemmer tilgængeligheden i landene...tilgængeligheden af alkoholiske drikke forøger mængden af alkoholisme i et givent område” (11). At holde sig væk fra udbuddet af alkohol forøger klart chancen for at overvinde alkoholisme og at undgå at falde tilbage i det. Vi er involveret i en åndelig krig, en kamp for sindet, i hvilken tilstedeværelsen af Guds ord skjult i vores hjerter styrker os imod synd (Sl. 119:11).